Butterfly Series
Butterfly stoleserien består af 12 hovedvarianter som kan sammensættes i et væld af kombinationer med forskellige understel, træoverflader og stofvarianter. Serien er blevet udvidet med flere Butterfly Classic varianter, så den kan anvendes i endnu flere områder i samme designudtryk. Stolene har en høj siddekomfort og et elegant let, men samtidigt markant og slankt design. Sædeformen og letheden i designet minder om en sommerfugl, som er navngiveren til denne serie af designerstole.
Butterfly serien er designet af Niels Gammelgaard og baseret på dansk designtradition, hvor form følger funktion. Samtlige stole i serien er designet over samme skal.